Hvordan vi slipper af med de andre april 22, 2008

Hvis vi skilte os af med alle de mennesker i samfundet, der ikke har ydet noget konstruktivt, ville vi kunne sænke skatten betydeligt. Det er i store træk, hvad filmen “Hvordan vi slipper af med de andre” handler om. Filmen sætter fokus på nogle vigtige ting. Er et menneske noget værd blot fordi, det er et menneske, eller først når det har ydet noget for samfundet? 

Den minder os om, at nogle mennesker ikke kan pådrages hele ansvaret for deres skæbne, men at samfundet også har en pligt til at sørge for, at potientielle “samfundsnassere” ikke ender som sådanne.

Filmen er dog lidt for udpenslet i sin fremstilling af problemstillingerne. De overlader ikke mange konklusioner til seeren selv. Blandt andet er det tydeligt, at det er de konservative, der er den helt store skurk.

Man kan sagtens leve et lykkeligt liv uden at have set denne film. Den var en fin tankevækker, men budskabet er bare så tydeligt, at det faktisk irriterer mig.

Se den eller lad være. 

Hvordan man får tiden til at gå april 20, 2008

Da jeg af princip ikke agter at slå tiden ihjel med Paradise Hotel, har jeg måttet være en anelse mere kreativ. Således er jeg påbegyndt et løbetræningsprogram, så jeg ikke går helt i stå, og idag løb jeg så op i Blockbuster og lejede 5 favoritfilm i 7 dage. Der vil løbende komme små indlæg, når jeg har fået set de 5 film.

Det drejer sig om:

Springtime april 19, 2008

Foråret er kommet til staden, og hvor ville det egentligt have været en dejlig dag med Starbuckskaffe udenfor i solskinnet uden jakke på og med ham den søde ved siden af, hvis det da ikke lige var fordi, Starbucks ligger i lufthavnen, og anledningen var, at jeg skulle sende Andreas med et fly til Færøerne. Jeg begynder ligesom at forstå idéen i at Paulus ikke havde en kone med alle de missionsrejser.

Nå, men for at muntre mig selv lidt op har jeg altså trodset fysioterapeutens bud og givet bloggen et nyt forårslook. Så må vi se, om det kan hjælpe mig igennem de næste 9 dages pine.

Lemons on fire april 18, 2008

Ja ja… så kommer der jo alligevel lige et lille indlæg. Jeg har nemlig været i biografen for at se Flammen og Citronen. Glimrende film men det har jeg egentligt ikke tænkt mig at fortælle mere om. Det er der mange andre, der har gjort og kan gøre meget bedre end mig. Det jeg godt kunne tænke mig at dele med jer er en lille pudsighed i rollebesætningen eller hvad, man nu vil kalde det. Rollen som Gestapochef Karl Heinz Hoffmann spilles af den tyske skuespiller Christian Berkel, og jeg sad under hele filmen og syntes, at han udgjorde en enormt utroværdig Gestapomand fra 40erne. han ligner faktisk mere en general fra en amerikansk krigsfilm fra 90erne. Det er da undeligt, at hvis der skal være en ond magtfuld militærmand i en film, så skal han naturligvis være en skaldet bodybuildertype med lang læderfrakke.

Døm selv:

Så da jeg kom hjem, blev jeg simpelthen nødt til at google den virkelige Hoffmann, og han så faktisk væsentligt anderledes ud:

Filmen var virkelig en oplevelse, og den kan sagtens anbefales, men lige vores Gestapo-fætter her, synes jeg altså er lidt en bommert.

Edit: Jeg skal for sagligheden skyld lige gøre opmærksom på, at billedet af Hr. Hoffmann først er taget ca. 30 år efter krigen, men det er faktisk umådeligt svært, at finde et ordentligt billede af ham, fra hans unge dage. Det her burde dog give et indtryk af, hvordan manden så ud:

Og så er jeg ikke engang god til at spille tennis april 18, 2008

Jeg havde en vision om, at der skulle til at komme lidt skub i bloggen her, men så gik jeg hen og fik 2 tennisalbuer. Jeg er sygemeldt og burde have oceaner af tid til at skrive indlæg, men jeg har fået strenge ordrer på ikke at sidde for længe ved computeren. Jeg håber snart at være fit for fight igen, så jeg først og fremmest kan komme på arbejde igen men også så jeg kan holde til alle de der normale hverdagsting som at gøre rent, lave mad, strikke osv…

Tørklædefængsel april 8, 2008

tørklæde-debatten er en af de ting, der kan gøre mig så harm, så harm. Nu har kvinder fået lov til at bære tørklæde på Folketingets talerstol, og det manglede da også bare.

Rent politisk har jeg ikke det store til overs for Asmaa fra Enhedslisten, men i dag sagde hun faktisk noget klogt på TV2 NEWS. Hun mente nemlig, at når muslimske kvinder fik lov at gå på talerstolen i Folketingssalen uden at skulle gå på kompromis med sit religiøse synspunkt, ville det også få flere indvandrere til at støtte op om demokratiet, og jeg tror faktisk, hun kan have ret. I så fald er det ikke bare et godt men også et nødvendigt tiltag i forhold til den integration, vi hele tiden taler så meget om.

Desværre lader det til, at der er nogen, der ikke ønsker denne integration. Senere på NEWS hørte jeg en talskvinde fra “Kvinder for Frihed” tale konsekvent om kvinder med slør som tørklædefængslede. Hun ville slet ikke høre tale om, at mange muslimske kvinder faktisk bar tørklæde af egen fri vilje. Nu havde vi danske kvinder jo allerede brændt BHerne og pornobladene for mange år siden, og skal de muslimske kvinder ihvertfald ikke komme og skilte med de kvindeundertrykkende tørklæder.

Jeg er bange for at den slags udtalelser ikke sætter kvinder fri fra undertrykkelse - for kvindeundertrykkelse findes da helt sikkert, selvom jeg ikke tror, det er tørklædets skyld - men istedet graver endnu dybere grøfter.

 

De smukke unge mennesker marts 19, 2008

Hvis nogen skulle have lyst, er der nu lagt lidt billeder fra vores bryllup ud på bryllupsbloggen Hr og Fru Danmark.

Der er tusind børn i verden, der ville ønske, de var dig marts 17, 2008

Småkagerne er i ovnen, og mens jeg venter på, at de skal komme ud og være lækre og brune dejlige, tænder jeg lige for fjernsynet og falder over Anders Mattesens bidrag til Talegaver til Børn fra 2002, hvor han synger sangen om drengen Quang fra Terkel i Knibe. Det var egentligt lidt af en humørkiller - mest af alt fordi publikum griner og klapper på nogle totalt malplacerede steder. Siden hvornår er det fx. blevet sjovt, at en thailandsk dreng bliver nødt til at sniffe lim for at stille sulten. Eller hvornår er det blevet sjovt, at den lille Quang må prostituere sig for at brødføde sin syge mor og sine små søskende.

Jeg har virkelig svært ved at finde ud af, om Anders Mattesen har skrevet den her sang i alvor eller sjov. Er den skrevet i sjov, synes jeg det er enormt usmageligt. Er den skrevet i alvor, så er det publikum der er totalt hensynsløse.

Jeg synes ikke sangen er sjov. Den er til gengæld tankevækkende på sådan en dejlig uhøjtidelig måde. For hvor er vi da gode til at brokke os. Ja, det kan da godt være, at jeg synes, jeg efterhånden har været syg i lidt for lang tid nu. Nej, jeg har ikke råd til at gå ud og købe alle de sko, som jeg egentligt ikke har brug for, men som jeg alligevel bare må eje. Jeg har tag over hovedet. Jeg har et arbejde med en god løn. Jeg har tøj at tage på kroppen. Jeg er gift med en mand, som elsker mig. Jeg har lige stået og bagt en så unødvendig ting som småkager. Hvor er mit liv da egentligt misundelsesværdigt!

Se selv sangen her:

Life is a cabaret old chum… marts 14, 2008

Jeg er simpelthen så uinspireret for tiden. Jeg trænger til at komme tilbage på skolebænken på næsen i bøgerne og komme ud i den intellektuelle verden igen.I formiddags da jeg lå på sofaen og var syg, bestemte jeg mig for, at jeg lige så godt kunne give mig selv en lille kulturel oplevelse, så jeg smed den 8-dobbelte oscarvindende Cabaret i anlægge.Efter at have set den undrer jeg mig nu bare over, hvorfor jeg dog ikke har fået set den noget før. Det er simpelthen en genial film, som handler en hel del mere om den spirende nazisme i 30′ernes Tyskland, end den til at starte med giver indtryk af.Brutaliteten og frygten kommer til at stå i en så skærende kontrast til den muntre musik og de let påklædte damer på natklubben, hvor Liza Minelli spiller den mest fascinerende cabaret-sanger.Jeg vil gerne dele slutningen af filmen med jer. (Bare rolig - den afslører ikke noget vigtigt, hvis nogen skulle få lyst til at se filmen selv.)Her bliver fortrængelsen så tydelig, at det er helt sørgeligt.

Where are your troubles now?Forgotten?I told you so.We have no troubles here!Here life is beautiful!The girls are beautiful!Even the orchestra is beautiful! 

Et helt nyt liv februar 26, 2008

Et helt nyt menneske med et helt nyt liv - eller sådan noget. Dåbsattesten er ihvertfald ændret, og jeg har endda fået nye initialer på arbejdet.

Bloggen har ligget brak, og jeg får ikke engang tilskud til det, men lad os nu se, om der ikke kan laves om på det.

Nu er brylluppet ihvertfald vel overstået, og selvom der stadig står en del flyttekasser rundt omkring, så er den dejlige 3-værelses på Amager ved at være ret beboelig - ja, jeg vil næsten gå så langt som til at kalde den hyggelig.

Det er dejligt men også udfordrende at blive gift. Fx. ved jeg, at jeg i morges glemte at skylle min tallerken af. Vi må håbe, han bærer over med mig, ellers er jeg vist på skideren. Der er mange ting, man lige skal finde ud af, men mon ikke, vi nok skal klare det. Han er jo så rar den gode Andreas!