så deeeeet……

med ost og kærlighed

JLo april 24, 2007

JLo @ 5:02 pm

 Mange har gennem tiderne spekuleret over, hvorfor jeg mon kalder mig JLo. Tror jeg virkelig, jeg er så lækker? Tror jeg virkelig, jeg synger så godt? Har jeg mon også forsikret min bagdel? Næææ… navnet fik jeg af mine klassekammerater i gymnasiet. Mit login til skolens intranet var nemlig 02ajlo 02 for årgang, a for klasse, j for Johanne og lo for Lodahl. Så nemt er det. Tro mig - jeg har ingen stjernenykker!

Det er dog efterhånden kun her i blogland, jeg kan tillade mig stadig at kalde mig for JLo. Den 9. februar 2008 skiftede jeg nemlig navn til Johanne Kammersgaard Ipsen. Der fulgte en dejlig mand og en fantastisk fest med, så mon ikke jeg lærer at leve med det en skønne dag.

Jeg bor sammen med Andreas i en lækker lejlighed på Amager, og til hverdag arbejder jeg som piccoline på et advokatkontor på Strøget i København.

Jeg er født og opvokset i Vestjylland sammen med min mor og far og mine 3 skønne og lækre søstre. Mine forældre har fra jeg var helt lille fortalt mig om den far, jeg har i Himlen, og det håb, jeg har for evigheden. Andreas og jeg kommer i Evangelisk Luthersk Missionsforening i Blågårdsgade i København, og det er et rigtigt godt sted med stort fokus på at komme så tæt på den sande lære som overhovedet muligt.

Desuden interesserer jeg mig for alt muligt underligt, men det vil du nok finde ud af ved at tage et kig på min blog. God fornøjelse!

 

3 Responses to “JLo”

  1. Karsten Højen Says:

    Du skriver om Evangelisk Luthersk Missionsforening: “… et rigtigt godt sted med stort fokus på at komme så tæt på den sande lære som overhovedet muligt.” Og samtidig kan jeg se du er meget fordømmende over for Christiania og de mennesker der bor der.
    Hvem i år 2008 kan være så naive og overtroisk at man tror der kun er en´ “sand lære” ? Og besidde så lidt tolerance at man ikke kan acceptere medmennesker der er anderledes end en selv? Og samtidig gå ind for et samfund der ikke har plads til dem der ikke er “normale” - og borgerligt konforme kunne jeg tilføje…
    Desværre spirer den lille fascisme over alt i vores samfund i dag - ikke mindst p.g.a. Venstre og DF (Dansk Fascistparti) store menneskefjendske indflydelse på alt i vores hverdag.
    Det er meget vigtigt at vi som mennesker er opmærksom og på vagt overfor denne fascisme - og fordømmer den HVER gang vi møder den. Ellers risikerer vi en historisk gentagelse af 30´ernes Tyskland med alt hvad vi ved det førte med sig.

  2. schjelde Says:

    Åh Karsten - du er et skoleeksempel på tolerance og fordomsfrihed! Jeg bøjer mig i støvet….

  3. JLo Says:

    Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige… jeg tror måske, vi er ude i noget begrebsforvirring her.

Leave a Reply