Jeg har lige fået en lækker ny mobiltelefon, og da jeg så sad i metroen på vej hjem fra arbejde igår, skulle jeg lige tjekke kameraet ud. Det kom der dette billede ud af:

Find Holger! (eller måske bare mig)

Jeg kan simpelthen ikke gøre for det. Hver sommer, når studenterne springer ud, bliver jeg noget så misundelig. Jeg får lyst til at tage den fine hue ned fra hylden og tage den på igen. Mon ikke studentertiden er en af de festligste perioder i ens liv? Den der følelse af, at man er centrum for hele verden - og ALLE kan se det!

Tjaaa… i bund og grund er jeg måske bare lidt panisk, fordi jeg må indrømme, at mit eget uddannelsesniveau endnu ikke er højere end de der små nyudklækkede studenter, som blandt andet omfatter min kære lillesøster. Jeg må vist se at komme igang med den der uddannelse!

Og så naturligvis lige en lille hyldest til søs, der klarede det så flot. Tillykke Dorthea:

Kristendemokraterne har trådt vande - måske endda dødvande -  i lang tid. Det er som om, jeg ikke længere kender det parti, jeg igennem min tidlige ungdom så et lys i. 

Det parti, jeg kendte, har været dødt længe, og nu har Kristendemokraterne efter alt at dømme underskrevet sin egen dødsdom.

At gøre sig uvenner med Tove Videbæk er absolut ikke nogen god idé, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at fastholde blot en smule af sit gamle trofaste bagland eller i det hele taget tiltrække stemmer i det vestjyske. Og er det ikke netop Tove Videbæks valgkreds, der plejer at spytte den højeste procent i KD’s stemmeurne?

Tove Videbæk var den sidste rest af det parti, jeg engang holdt af. Nu er der ikke længere noget tilbage, og med mindre der sker drastiske ændringer, så har jeg sat mit sidste kryds ved liste K.

Jeg tror nu, jeg har forstået oprindelsen af talemåden “at springe ud af skabet”!

På Annies blog bliver der fra tid til anden drevet en ondskabsfuld hetz imod forfatteren Peter Høeg.

Som en hyldest til en af Danmarks bedste forfattere, vil jeg derfor citere et par linier fra “Fortællinger om natten”:

Det er med blid ligegyldighed jeg ser på det faktum, at jeg lever i en verden der snakker så hurtigt, at den er nødt til at trække vejret med røven.

Hvor er det bare en fantastisk skarp karakteristik både af fortælleren og af det samfund, han er en del af. Hatten af for PH!

Wow! De englændere har virkelig forstået, hvad der er vigtigt her i livet. Det her er en konkurrence lige efter mit hjerte.

I må tro mig, når jeg siger, at jeg ikke sad limet op ad skærmen i eftermiddags, men jeg zappede dog af og til forbi de lykkelige begivenheder, og det, der så lige for et par minutter siden bragte mig til at skrive dette indlæg, var et ellers smukt udført Ave Maria. Hvor i alverden hører det hjemme i en dansk folkekirke???? Føj føj føj…

Normalt springer jeg ikke op af glæde, når VU laver noget, men det her er simpelthen genialt.

Jeg lovede jo at fortælle om mine 5 film-oplevelser her på bloggen, og så har jeg alligevel kun fået skrevet om de 2. Faktisk nåede jeg aldrig at få set Paris, je t’aime.

Derimod fik jeg set både Stolthed og Fordom og Volver, som på sin vis begge handler om det at vende tilbage.

Volver er en rigtig fin film, der på undelig vis tager spørgsmålet om menneskets værd og døden op. Jeg havde vist nok forventet lidt mere af den, men den er absolut seværdig.

Stolthed og fordom levede endnu mindre op til mine forventninger. Jeg havde forventet lidt dybde men fik mest af alt bare en omgang pladderromantik og nå ja - også en lille smule misundelse, for hvem ville ikke give et halvt kongerige for at komme til at se bare halvt så dejlig ud som Keira Knightley?

Så er jeg nået igennem film nr. 2: Charlie og chokoladefabrikken, og selvom det vel nok må kategoriseres som en børnefilm, er jeg dybt forelsket. Jeg elsker farverne, musikken og lokaliteternes lidt kulisseagtige udseende. 

Normalt er jeg egentligt ikke så meget til den genre af film, men den her er bare så vildt flot, og så er Johnny Depp bare fantastisk i rollen som Mr. Wonka.

hvad skal jeg ellers sige?

En rigtig feel good oplevelse.

Og nå jo… så er der jo de fantastiske lærerige sange fra oompa-loompaerne, som man heller ikke kan andet end elske.