så deeeeet……

med ost og kærlighed

Der er tusind børn i verden, der ville ønske, de var dig marts 17, 2008

Gemt under: Etik, Lommefilosofi, Mad, Musik — JLo @ 10:01 pm

Småkagerne er i ovnen, og mens jeg venter på, at de skal komme ud og være lækre og brune dejlige, tænder jeg lige for fjernsynet og falder over Anders Mattesens bidrag til Talegaver til Børn fra 2002, hvor han synger sangen om drengen Quang fra Terkel i Knibe. Det var egentligt lidt af en humørkiller - mest af alt fordi publikum griner og klapper på nogle totalt malplacerede steder. Siden hvornår er det fx. blevet sjovt, at en thailandsk dreng bliver nødt til at sniffe lim for at stille sulten. Eller hvornår er det blevet sjovt, at den lille Quang må prostituere sig for at brødføde sin syge mor og sine små søskende.

Jeg har virkelig svært ved at finde ud af, om Anders Mattesen har skrevet den her sang i alvor eller sjov. Er den skrevet i sjov, synes jeg det er enormt usmageligt. Er den skrevet i alvor, så er det publikum der er totalt hensynsløse.

Jeg synes ikke sangen er sjov. Den er til gengæld tankevækkende på sådan en dejlig uhøjtidelig måde. For hvor er vi da gode til at brokke os. Ja, det kan da godt være, at jeg synes, jeg efterhånden har været syg i lidt for lang tid nu. Nej, jeg har ikke råd til at gå ud og købe alle de sko, som jeg egentligt ikke har brug for, men som jeg alligevel bare må eje. Jeg har tag over hovedet. Jeg har et arbejde med en god løn. Jeg har tøj at tage på kroppen. Jeg er gift med en mand, som elsker mig. Jeg har lige stået og bagt en så unødvendig ting som småkager. Hvor er mit liv da egentligt misundelsesværdigt!

Se selv sangen her:

 

Life is a cabaret old chum… marts 14, 2008

Gemt under: Fascination, Film, Musik — JLo @ 7:43 pm

Jeg er simpelthen så uinspireret for tiden. Jeg trænger til at komme tilbage på skolebænken på næsen i bøgerne og komme ud i den intellektuelle verden igen.I formiddags da jeg lå på sofaen og var syg, bestemte jeg mig for, at jeg lige så godt kunne give mig selv en lille kulturel oplevelse, så jeg smed den 8-dobbelte oscarvindende Cabaret i anlægge.Efter at have set den undrer jeg mig nu bare over, hvorfor jeg dog ikke har fået set den noget før. Det er simpelthen en genial film, som handler en hel del mere om den spirende nazisme i 30′ernes Tyskland, end den til at starte med giver indtryk af.Brutaliteten og frygten kommer til at stå i en så skærende kontrast til den muntre musik og de let påklædte damer på natklubben, hvor Liza Minelli spiller den mest fascinerende cabaret-sanger.Jeg vil gerne dele slutningen af filmen med jer. (Bare rolig - den afslører ikke noget vigtigt, hvis nogen skulle få lyst til at se filmen selv.)Her bliver fortrængelsen så tydelig, at det er helt sørgeligt.

Where are your troubles now?Forgotten?I told you so.We have no troubles here!Here life is beautiful!The girls are beautiful!Even the orchestra is beautiful! 

 

Only God knows what we’re celebrating december 31, 2007

Gemt under: Fremtiden, Kristendom, Lommefilosofi, Musik — JLo @ 10:13 am

Sådan afslutter Kashmir deres sang “New year’s eve”. Jeg har de sidste mange år haft et lidt ambivalent forhold til nytårsaften, for hvad er det egentligt, vi fejrer? Er det det år, som netop er gået, og som har bragt os meget godt men så sandelig også mange sorger og stor smerte? Eller er det året, der ligger foran os. Det nye år, som kun Gud ved, hvad vil bringe os?

Jeg håber, der bliver mange ting at fejre i det nye år, og jeg vil ønske for jer alle, at I må få et 2008 fyldt med kærlighed, glæde og fred. Må Gud give os, hvad han finder bedst for os af både fryd og smerte.

Godt nytår! - og pas nu på dig selv…

 

Dengång a war barn december 19, 2007

Gemt under: Film, Musik, Nostalgi, Uddannelse — JLo @ 9:37 pm
… og gik i skole for at lære sprog. Det er nu ikke så længe siden, men længe nok til at man bliver lidt nostalgisk af at blive mindet om de mange gode film og sange, man så og hørte i sprogundervisningen.
Hvem kan lade være med at elske Big Muzzy? 
Og hvem har ikke siddet i tyskundervisningen og grinet af Die Prinzens spraglede gamacher, mens de kneb en lille stille tåre i det skjulte over Gabi und Klaus’ kærestesorger? 
Og skal man lære fransk, så er dette et af de mere bizare filmklip fra min gymnasietid. Han er fantastisk god til at rydde op den mand.
 

Manna & Jim Jam november 25, 2007

Gemt under: ELM, Musik — JLo @ 12:07 am

Ved du ikke, hvad du skal bruge din søndag eftermiddag på, så kunne du jo tage til møde på Grønbakken klokken 16:30, men du kunne også bevæge dig til Emdrup Kirke, hvor koret Manna, som jeg synger i giver koncert sammen med bigbandet Jim Jam.

Koncerten starter klokken 16:00. Jeg ved ikke om/hvad det koster, men det er under alle omstændigheder pengene værd :-)

Kom glad kom frisk og tag alle dine venner med.

 

More people die from a champagne cork popping, than from poison spiders oktober 6, 2007

Gemt under: Musik, Nostalgi, Uncategorized — JLo @ 6:45 pm

Søren Rasted (ham fra Aqua) var for nogle år tilbage engageret i et musikprojekt, der hed Lazyboy. Da jeg idag sad og hørte P3, ramte nostalgien mig. De spillede nemlig sangen “The facts of life”. En dejlig lille ørehænger med mange fantastiske facts.

These are the facts
–from the Lazyboy
-so help me God

This is who we are, this is what we do, this is what it is
- the bare facts of the life we live
This is who we are, this is what we do, oooo–oh

Did you know, that 1 out of 4 Americans has appeared on tv?
Did you know, 61% of all hits on the internet are on sex-sites?
Everyday 21 newborn babies will be given to the wrong parents
The average person swallows 8 spiders in a year
Cannabis is the most widely abused drug in the world
The average person laughs 13 times a day
Elvis was originally blond
The average age of first intercourse is 15.3 years old
The average erect penis is 5,2″ long - and 4,2″ circumcised
Eskimoes use refrigerators to keep food from freezing
41% of all people take people with curly hair less seriously
20% of all females have had at least 1 homosexual experience
Did you know, that there is no such thing as an anti-wrinkle-creme?

This is who we are, this is what we do, this is what it is
- the bare facts of the life we live
This is who we are, this is what we do, this is what it is
These are the facts of the life that we live
This is who we are
Bare facts of the life we live
This is who we are, this is what we do, this is who we are, are, are, are, are…

22% of the time, a pizza will arrive faster that an ambulance in Great Britain
96% of all women have at one time in their life faked an orgasm
3 people die every year, testing if a 9 volt battery works on their tongue
The ‘Guinness Book Of Records’ holds the record for being the most stolen book in public libraries
Butterflies taste with their feet
5% of the population is gay
The worlds best known word is ‘okay’, the second most well-known word is ‘Coca-Cola’
The giraffe can clean its ears with its tongue
Charles Chaplin once won 3rd prize in a ‘Charles Chaplin look-a-like contest’
In 1995 a Japanese trawler sank because a Russian cargo plane dropped a living cow from 30,000 feet
Only one book has been printed in more copies than the Bible - the IKEA-catalogue

This is who we are, this is what we do, this is what it is
- the bare facts of the life we live
This is who we are, this is what we do, this is what it is
These are the facts of the life that we live
This is who we are
The facts of the life we live
This is who we are, this is what we do, this is who we are…

1 cigarette takes away five minutes of a person’s life
In 1950 we were 3 billion people on the earth - today we are 6 billion people
(6 billion people, 6 billion)
(time is ticking, ticking, yeah…)
‘Donald Duck’ was banned in Finland, because he doesn’t wear pants
74% of all nudist-females are nudists, because their husbands are nudists
More people die from a champagne cork popping, than from poison spiders
21% of all traffic accidents happen because the driver falls asleep
Did you know that originally a danish guy invented the burglar alarm? - unfortunately it got stolen

This is who we are, this is what we do, this is what it is
Yeah, yeah, yeah, yeah…
This is who we are, this is what we do, this is what it is
Yeah, yeah…
This is who we are
Bare facts of the life we live
This is who we are, this is what we do
This is who we are, this is what we do

- so help me God

 

homeless angel august 23, 2007

Gemt under: Etik, Kristendom, LindCad, Musik, Uncategorized — JLo @ 4:55 pm

Det advokatkontor, jeg arbejder på, ligger på Strøget i København. Det er et fint, fint sted med overflod af gratis kage, frugt og drikkevarer til alle medarbejderne. Flere gange i løbet af dagen må jeg forlade denne lille verden af polerede kaffekander og fine jakkesæt for at hente eller bringe noget. Hver gang, jeg går ud af vores port, er det første, jeg ser, en ældre herre, som sidder på sin papkasse med et skilt, hvorpå der står skrevet “Jeg er sulten”. Jeg bliver så ked af det, hver gang jeg ser ham, og samtidig fyldes jeg af en magtesløshed, for hvad kan jeg gøre for ham? Jeg gik hen til ham en dag og spurgte, om jeg kunne købe noget mad til ham, men han pegede på sit øre, og jeg forstod, at han var døv. Ved hjælp af fagter fik jeg dog alligevel lov til at købe manden en kop kaffe og lidt mad, men det kan jeg jo ikke gøre hver dag. Alligevel sidder manden der hver dag, og han er sulten og ensom og døv og hjælpeløs hver dag. Det er ulovligt at tigge i Danmark, og jeg har da også set politiet fjerne manden flere gange, alligevel får jeg dårlig samvittighed, hver gang jeg passerer ham.

Scott Krippayne har skrevet en udemærket sangtekst, som har rumsteret lidt i mit hoved på det sidste:

Saw his old weathered fist holding on tight to that brown paper bag
Pressed it up to his lips and took another sip in the rain
He was mumbling words on the edge of the curb with his eyes to the ground
I would’ve walked on by but I thought I heard him say

I am Jesus
I’m your mother, father
Sister, brother
Your son and daughter
You can pretend you don’t hear me
You can say I don’t exist
But I am
I am Jesus

I admit right at first I thought he was just some crazy old fool
‘Til he carefully shifted his gaze and looked up at me
I recalled an old phrase from back in the days as his desperate eyes sunk in
Something about whatever you do to the least of these – you do to me

Repeat Chorus

There’s no way
Could it be
I don’t know
Maybe he
Was some sort of homeless angel
With a message just for me

 

Jeg har et turbånd til Tivoli, altså eksisterer jeg! august 18, 2007

Gemt under: Andreas, Av, Fascination, Musik, Sol og sommer — JLo @ 11:03 am

Det lugter lidt af brændt timian, men der er vist ingen tvivl om, at dunsten fra den tykke brændende rulle, som hende ved siden af stikker i munden, kommer fra noget andet og lidt mere ulovligt. Ryggen og benene gør ondt efter en 10 timers arbejdsdag. Alligevel står jeg her på Plænen - eller i grusgraven, om man vil - midt inde i Tivoli.

“Bo Kaspers Orkester? Hvem er de?” Ja, sådan spurgte en af mine kollegaer mig faktisk i går i frokostpausen. Jeg havde lidt ondt af ham. Han aner jo ikke, hvad han går glip af.

Som ELMer forventes det af og til, at man forstår svensk. Jeg mindes med gru, når der kom svenske missionærer med deres lysbilleder nede i missionshuset, og jeg fattede ikke en bjælde. I går var en af de dage, hvor jeg ville ønske, at jeg forstod lidt mere svensk, for jeg tror, der kom mange vise ord fra scenen. Overskriften for dette indlæg var omtrent, hvad jeg fik fat på.

Men nu var det jo heller ikke det, vi var kommet efter. Selvom Bo Kaspers Orkester havde taget sig bedre ud i et lille café-miljø, så var det en fantastisk oplevelse. Også selvom guitaristen mindede skræmmende meget om Peter AG.

De gutter kan virkelig nogle ting, og havde det ikke været for de ømme ben, den smadrede ryg og Andreas, som skulle tidligt op på arbejde, så kunne de for min skyld godt have spillet til den lyse morgen. Dygtige musikere bliver man ikke sådan lige træt af at høre på.

 

Now dog is a bird juni 21, 2007

Gemt under: Lommefilosofi, Musik — JLo @ 8:23 pm

Det er alt for lang tid siden, jeg sidst har hørt Kashmir, men nu kom de så igen i CD-afspilleren, og et spørgsmål, som længe har undret mig, kom op til overfladen igen. Sangen Lambshade er en helt fantastisk sang. Stærk både i udtryk og indhold. MEN - der er (mindst) én ting, jeg ikke forstår. Hvad skal det dog betyde, at hunden pludselig bliver til en fugl?

I får lige en del af sangen her:

you’re a vanishing image of what i thought i knew

but it comes to show

that the man i know -

is kissing that cheek that he had lifted up for her forty first birthday

love is when someone you trust cuts a smile in your face

boy had a dog and poor girl had a stroke like an earthquake

now dog is a bird

Jeg forstår det altså ikke. Er der nogen, der har et godt bud på en tolkning?

Desuden kan jeg godt lide den simple definition på kærlighed, som sangen giver:

love is when someone you trust cuts a smile in your face

Det er da smukt.

 

You can’t go back to what it never was juni 1, 2007

Gemt under: Fascination, Lommefilosofi, Musik, Nostalgi — JLo @ 3:35 pm

Det kan godt være, det ikke er så populært at sige, men jeg er simpelthen helt pjattet med Sissel. Hun har længe været et stort idol for mig. Faktisk var en af mine allerførste CDer hendes debut-album. Jeg elsker simpelthen hendes stemme. Personligt synes jeg dog bedst om hendes udgivelse fra 2000 “All good things”, som viser en lidt mindre klassisk kvalitet ved Sissels stemme. Hun har kun lavet meget få videoer. Her er en af dem. Sangen hedder Better off alone, og jeg er ret vild med teksten i omkvædet…

But you can’t go back
to what it never was
to repossess, what you never owned

Tænk hvis man bare forstod at leve på den måde. Hvad er det der gør, atvi mennesker har en evne til at gøre alle ting til glansbilleder, når bare der er gået lang nok tid? Det er altid det gode, man husker bagefter. De ting, der gjorde ondt, glemmer man meget hurtigere.