Med ost og kærlighed maj 28, 2008
Wow! De englændere har virkelig forstået, hvad der er vigtigt her i livet. Det her er en konkurrence lige efter mit hjerte.
Der er tusind børn i verden, der ville ønske, de var dig marts 17, 2008
Småkagerne er i ovnen, og mens jeg venter på, at de skal komme ud og være lækre og brune dejlige, tænder jeg lige for fjernsynet og falder over Anders Mattesens bidrag til Talegaver til Børn fra 2002, hvor han synger sangen om drengen Quang fra Terkel i Knibe. Det var egentligt lidt af en humørkiller - mest af alt fordi publikum griner og klapper på nogle totalt malplacerede steder. Siden hvornår er det fx. blevet sjovt, at en thailandsk dreng bliver nødt til at sniffe lim for at stille sulten. Eller hvornår er det blevet sjovt, at den lille Quang må prostituere sig for at brødføde sin syge mor og sine små søskende.
Jeg har virkelig svært ved at finde ud af, om Anders Mattesen har skrevet den her sang i alvor eller sjov. Er den skrevet i sjov, synes jeg det er enormt usmageligt. Er den skrevet i alvor, så er det publikum der er totalt hensynsløse.
Jeg synes ikke sangen er sjov. Den er til gengæld tankevækkende på sådan en dejlig uhøjtidelig måde. For hvor er vi da gode til at brokke os. Ja, det kan da godt være, at jeg synes, jeg efterhånden har været syg i lidt for lang tid nu. Nej, jeg har ikke råd til at gå ud og købe alle de sko, som jeg egentligt ikke har brug for, men som jeg alligevel bare må eje. Jeg har tag over hovedet. Jeg har et arbejde med en god løn. Jeg har tøj at tage på kroppen. Jeg er gift med en mand, som elsker mig. Jeg har lige stået og bagt en så unødvendig ting som småkager. Hvor er mit liv da egentligt misundelsesværdigt!
Se selv sangen her:
Valgtid er gavetid oktober 30, 2007
Ser han ikke bare rar ud???
Jeg var lidt sent på den og havde ikke nået morgenmaden. Maven rumlede lidt, da jeg steg på cyklen for at tilbagelægge de 4 km ind til arbejde. Jegvar forkølet og småsyg, og det hele var egentligt lidt småtræls. Lige ind til jeg stødte på Lars Weiss, som i egen høje person stod og delte morgenbrød ud til cyklisterne ved Amagerbro. Mmmmm… det var virkelig en lækker croissant. Jeg kan ikke love ham min stemme, men nu ved jeg da, hvem han er, og at han er rar, fordi han deler morgenbrød ud til sultne morgentrafikanter klokken 7:30 om morgenen.
Så selvom valgkamp også kan være ganske frygteligt, har det altså også sine gode sider. Morgenbrød foreksempel.
Tak for mad til Socialdemokraterne, og så må de andre partier lige se at stramme sig an. Nu forventer jeg nemlig morgenbrød fra diverse partier hver morgen indtil valget!
Arne Jakobsen på McD september 30, 2007
Henry Leopold, 65 år, pensionist og kunstmaler: Jeg synes, at idéen om designermøbler på en burgerbar er væmmelig. Det er pompøst. Caffe latte kulturen bliver universel. Den kommer efterhånden ind alle steder. Jeg synes, de skulle have startet med at redesigne toiletterne. - Foto: JACOB EHRBAHN
Læs mere på www.politiken.dk
Så er der lagkage september 12, 2007
Ser det lækkert ud?
De kan købes i konditoriet La Glace til den nette sum af 546kr stykket.
Jeg havde aldrig i mit liv drømt om, at jeg skulle købe eller spise sådan en dyr kage, men sådan er det at arbejde på advokatkontor 
Husdyr i væggen juni 20, 2007
Jeg er ikke alene. Det er en underlig følelse. Jeg har en roommate, som jeg aldrig har set. Det der bekræfter dens eksistens er derimod den pibende lyd, der til tider bliver blandet med lyden af tumult og små skrig. Det er nu ikke det værste… det svarer vel bare nogenlunde til at få børn, kunne jeg forestille mig. Nej, det værste er lugten! Min logerende er den der type, der har flere forskellige residenser. Den spiser et sted, sover et andet og skider et helt tredje sted. Meget kunne tyde på, at min væg er blevet spisekammer. Det er sådan at denne type væsner er ådselædere. Yummi siger jeg bare. Det synes de åbenbart, jeg synes bare det stinker!!!
Nej, det jeg virkelig har brug for er en hund som den på billedet her:
Ode til en kiwi april 25, 2007
Kiwien er en fantastisk frugt. Hvilken farve, hvilken smag! Alligevel er det tit med ambivalens, vi mennesker spiser kiwien, for vi har jo lært, at den skal udhules og spises med en ske. Hvorfor? Det bliver jeg nødt til at spørge om. Så skræl da din kiwi! Smagsoplevelsen af en kiwi stiger med mindst 200% på den måde. Man slipper for de små stikkende brune “hår” fra skallen, og jeg har altid syntes, at det smagte lidt som om kiwien går i forbindelse med metalskeen (jeg vil dog ikke stå til regnskab for den videnskabelige kvalitet af det udsagn). Alt i alt er det bare en større nydelse at kunne bide af sin saftige kiwi istedet for det der med at sidde og mose den grønne masse sammen nede i skallen, mens saften sprøjter rundt over det hele. Dette var dagens gode mad-råd: Skræl din kiwi!
