så deeeeet……

med ost og kærlighed

Kære Hedemølleelever oktober 24, 2007

Gemt under: Hedemølle, så deeeeet...... — JLo @ 8:20 pm

…og andet godtfolk, der læser med.
Jeg har haft et indlæg her på min blog, som behandlede emnerne kristen punk, håndtegn og attitude. Jeg skrev det, fordi jeg var i tvivl om, hvordan jeg skulle håndtere, at flere af eleverne kom til mig og var kede af den musik, der blev spillet til et par af festerne på skolen. Jeg skrev det ikke for at hænge nogen ud eller svine nogen til men blot fordi jeg bekymrer mig for jeres ve og vel og vil jer det bedste, for I er jo nogle herlige unge mennesker. Jeg er virkelig ked af, at jeg tilsyneladende har gjort nogle af jer kede af det pga. mit indlæg, og jeg har derfor valgt at slette det, for det var langt fra, hvad jeg ønskede. Her på bloggen vender jeg ting og sager fra min hverdag med mine venner, og det var så også det, jeg havde tænkt med det pågældende indlæg. Som sagt er jeg virkelig ked af det, hvis nogen føler sig trådt på, for det har ikke været min mening. Hvis nogen har lyst til at snakke om det, kommer jeg til elevstævne på lørdag, og vil hellere end gerne tage en snak med jer om det.
He 06-07 forever!
Peace, love and harmony :-)

-Johanne

 

Fra 60 til 13 juli 13, 2007

Gemt under: Andreas, Billeder, Hedemølle, Sko — JLo @ 8:10 pm

Den sidste flyttekasse er pakket ud og den sidste sidste-øjebliks-alt-muligt-sæk ligeså. Det er en udfordring at flytte fra en lejlighed med kæmpe stue, soveværelse og eget køkken, bad og entré med plads til mange sko, ind på et værelse på 13 m2 + fælles bad, køkken og entré uden plads til alle mine sko. Jeg synes nu faktisk, det er gået meget godt. Jeg er overrasket over hvor meget, man faktisk kan proppe ind på så lidt plads, hvis man bare er lidt opfindsom.

Fra 60…

p1010201.jpg

p1010195.jpg

 

…til 13

p1010230.jpg

p1010231.jpg

 

Jeg tror faktisk næsten, jeg synes, mit nye værelse er mere hyggeligt end min gamle stue. Skoene, tænker du nok, hvor er de blevet af? Jo ser du, på siden af min hvide monstergarderobe hænger der nogle skolommer, der befinder nogle af dem sig. Mine støvler er gemt væk i en bedroller under sengen, resten er fordelt i bunden af garderoben og ved siden af sengen. Så der blev også plads til dem.

 

Og så lige et bonusbillede:

p1010228.jpg

Er de ikke fine?

 

Lort og lilje juli 4, 2007

Gemt under: Fremtiden, Hedemølle, Lommefilosofi — JLo @ 5:31 pm

Jeg er igang med at pakke. Imorgen forlader jeg det smukke hul og vender mod staden. Pakning kræver en del oprydning og sortering, og i denne proces faldt jeg over et Luther-citat, jeg har skrevet ned på et stykke papir på et tidspunkt. Jeg synes, det er ret herligt.

For kærlighed er blind og falder (i sin blindhed) lige gerne på en lort som på en lilje.

 

Sko og kærlighed juli 1, 2007

Gemt under: Andreas, Hedemølle, Sko — JLo @ 6:41 pm

afslutning-he-006.jpg

Det første spørgsmål, folk stiller mig, når de kommer ind ad min dør, er somregel dette: Er det virkelig dine sko allesammen? Ja, det er det! En dag kom en af eleverne hen til mig og sagde, at når kvinder køber mange sko, er det fordi, der ikke er nok kærlighed i deres liv. Jeg har været igang med at tælle… Jeg har købt 9 par sko, siden jeg begyndte at komme sammen med Andreas… 9 par på 15 måneder. Jeg var faktisk overbevist om, at jeg ved at tælle kunne bevise, at jeg ikke havde købt særlig mange sko på de 15 måneder. Det lykkedes vist ikke helt, så jeg har istedet bestemt, at min optælling modbeviser, at teorien om sammenhæng mellem sko og kærlighed skulle passe, for der er altså både plads til masser af kærlighed og sko i mit liv.

 

Mit liv er i Guds hænder juni 30, 2007

Gemt under: Fremtiden, Hedemølle, Kristendom — JLo @ 8:06 pm

afslutning-he-038.jpg

Farveltid på plænen

Der har været lidt stille her på bloggen de seneste dage. Der er nemlig sket en frygtelig masse på Hedemølle. I torsdags tog vi på kanotur. Det blæste godt, og en af eleverne fortalte mig idag, at de, mens de havde siddet ude i kanoen og kæmpet længe uden at komme videre, havde skreget til Gud, at det kunne godt være, at han havde skabt naturen smuk, men særlig praktisk var den ikke! Det er nu meget sødt, synes jeg. Godt solskoldede i ansigterne kom vi hjem igår, hvor vi om aftenen havde gallafest. Det var festligt og vemodigt for eleverne, for de vidste jo godt, at det blev den allersidste aften, de havde sammen i det fællesskab, som de har levet i i næsten et år. Idag tog de hjem, og jeg har stadig ikke helt fattet, at det er slut.

For de 91 elevers og mit eget vedkommende skal noget nyt til at begynde. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på en sang, som jeg holder meget af.

Foran mig går en vej, jeg ikke kender

en sti hvorom idag jeg intet ved.

Jeg aner ikke, hvad imorgen hænder

om dagen bringer kampe eller fred.

Men ét jeg ved:

Mit liv er i Guds hænder,

og Gud er evig kærlighed.

Findes der noget mere trygt end at være i de hænder, som tilhører den eneste, der virkelig er evig kærlighed. Hvad skal vi da frygte? Om dagen bringer kampe eller fred, så må vi vide, at vores liv er i Guds hænder, og han har ikke tænkt sig sådan lige at give slip på det. Så kan vi da trygt bevæge os ud i det uvisse i vished om, at vi ikke bevæger os uden for Guds hånd.

 

Vejen til det nærmeste supermarked juni 26, 2007

Gemt under: Hedemølle — JLo @ 3:03 pm

Jeg har nu snart boet ude i det smukke hul i et år, og hvor har jeg mange gange brokket mig over den lange tur, jeg skulle tilbagelægge på min cykel for at komme ind til civilisationen. Nu da det begynder at lakke mod enden, er det dog med en anelse vemod, at jeg må sige farvel til min cykeltur, for hvor er den altså bare smuk - ikke så fremkommelig i snevejr - men smuk. Jeg tog kameraet med idag, da jeg skulle til tandlæge og tog lidt billeder på vej hjem, så I også kan få lidt glæde af Midtjyllands smukke natur.

cykeltyr-005.jpg

Nu sagde jeg lige smuk… det gælder naturligvis ikke denne bygning, som tilhører

DDS-spejderne - dem kan vi ikke lide!

cykeltyr-009.jpg

Her væltede jeg på min cykel for 5 år siden - det gjorde av!

cykeltyr-010.jpg

Så går det raskt opad gennem skoven. Jeg har endnu ikke formået at cykle hele vejen op.

cykeltyr-011.jpg

Er det bare mig, der synes, denne grafitti er en anelse selvmodsigende?

cykeltyr-016.jpg

cykeltyr-025.jpg

cykeltyr-023.jpg

Findes der noget mere charmerende end en 10 cm lang død tudse…? 

cykeltyr-039.jpg

 Så går det lynendes hurtigt nedad igen. 

cykeltyr-043.jpg

Næsten hjemme

cykeltyr-048.jpg

Her på den gamle møllegård bor jeg

cykeltyr-050.jpg

Sidste forhindring

cykeltyr-052.jpg

Hjemme igen. Blomsterne på døren hang der sidste gang, jeg kom hjem fra København. De kn nu være meget søde de små teenagere.

 

Husdyr i væggen juni 20, 2007

Gemt under: Hedemølle, Mad — JLo @ 11:26 pm

Jeg er ikke alene. Det er en underlig følelse. Jeg har en roommate, som jeg aldrig har set. Det der bekræfter dens eksistens er derimod den pibende lyd, der til tider bliver blandet med lyden af tumult og små skrig. Det er nu ikke det værste… det svarer vel bare nogenlunde til at få børn, kunne jeg forestille mig. Nej, det værste er lugten! Min logerende er den der type, der har flere forskellige residenser. Den spiser et sted, sover et andet og skider et helt tredje sted. Meget kunne tyde på, at min væg er blevet spisekammer. Det er sådan at denne type væsner er ådselædere. Yummi siger jeg bare. Det synes de åbenbart, jeg synes bare det stinker!!!

Nej, det jeg virkelig har brug for er en hund som den på billedet her:

 

Ligegyldig geografisk viden juni 20, 2007

Gemt under: Hedemølle — JLo @ 9:39 pm

Jeg sidder i skrivende stund på lærerværelset, og ved min side ligger 3 sider med ubrugelig geografisk viden. Hvem der har lagt det der, aner jeg ikke men tak for det!

Du får her nogle udvalgte facts:

Eskimoer har omkring 200 forskellige ord for sne

I 1700-tallet holdt flere københavnere i Snarens kvarter køer på første sal

I visse arabiske lande er Duff Beer (Homer Simpsons foretrukne ølmærke) saftevand, for at små børn ikke skal begynde at drikke i en for tidlig alder.

Den spanske influenza kaldes i Spanien den franske influenza.

Kampsporten Capoeira blev opfundet af nogle brasilianske fanger, der ville gøre oprør. Men da fangevogterne ikke måtte fatte mistanke, måtte de lade som om, de dansede. Derfor ligner Capoeira mere en dans end en kampsport.

4% af alle kinesere er millionærer.

Da Cortez på spansk spurgte mayaerne, hvad deres land hed, sagde de “Ye ca tan” (vi forstår ikke). Derfra stammer Yakatan-halvøens navn.

 

Social og sundhedshjælper juni 5, 2007

Gemt under: Hedemølle, Humor — JLo @ 11:23 am

Så er det blevet mindebladstid, og man bliver jo helt blød om hjertet, når man læser alle de fine ord, eleverne har at skrive om en. Særligt var der dog et mindeblad, der fik smilet frem på mine læber. Her kommer et lille uddrag:

Hej Johanne.
Hvor har jeg dog nydt at have dig som social og sundhedshjælper eller ungdomskonsulent eller ung-pige-der-er-ansat-til-at-ha’-det-fedt-med-de-unge! Eller hvad du nu vil kalde det!
Du er virkelig en hyggelig ung dame.
Hvis du var lidt yngre, ku’ jeg ha’ scoret dig! HeHeHiHiHaHaHoHoHøHø.

 

Den dårligste film jeg har set længe maj 30, 2007

Gemt under: Film, Hedemølle — JLo @ 9:30 pm

I aften har jeg besøg af min kontaktgruppe. 8 herlige piger. Vi har spist hjemmelavet pizza og er nu igang med film nummer 2. Ja, de får endda lov til at være længe oppe, så lykken er virkelig gjort. Vi lagde ud med filmen Van Helsing. En film på 2 timer og 6 minutter, som er ca. 2 timer for lang. Den er hverken sjov, spændende, uhyggelig eller flot. Plottet er elendigt, slutningen er dårlig… jeg kunne blive ved. Alt i alt et frygteligt spild af god tid, men hvad skidt - jeg får jo løn for galskaben, og pigerne i min kontaktgruppe er hyggeligt selskab. Nu er de så igang med Dirty Dancing… vi kan altid diskutere, om det er meget bedre, men den er trods alt ikke helt lige så lang.