så deeeeet……

med ost og kærlighed

Ok ok… så tillykke med dem da… juni 27, 2008

Gemt under: Fremtiden, Nostalgi — JLo @ 10:38 am

Find Holger

Find Holger! (eller måske bare mig)

Jeg kan simpelthen ikke gøre for det. Hver sommer, når studenterne springer ud, bliver jeg noget så misundelig. Jeg får lyst til at tage den fine hue ned fra hylden og tage den på igen. Mon ikke studentertiden er en af de festligste perioder i ens liv? Den der følelse af, at man er centrum for hele verden - og ALLE kan se det!

Tjaaa… i bund og grund er jeg måske bare lidt panisk, fordi jeg må indrømme, at mit eget uddannelsesniveau endnu ikke er højere end de der små nyudklækkede studenter, som blandt andet omfatter min kære lillesøster. Jeg må vist se at komme igang med den der uddannelse!

Og så naturligvis lige en lille hyldest til søs, der klarede det så flot. Tillykke Dorthea:

Dorthea

 

Only God knows what we’re celebrating december 31, 2007

Gemt under: Fremtiden, Kristendom, Lommefilosofi, Musik — JLo @ 10:13 am

Sådan afslutter Kashmir deres sang “New year’s eve”. Jeg har de sidste mange år haft et lidt ambivalent forhold til nytårsaften, for hvad er det egentligt, vi fejrer? Er det det år, som netop er gået, og som har bragt os meget godt men så sandelig også mange sorger og stor smerte? Eller er det året, der ligger foran os. Det nye år, som kun Gud ved, hvad vil bringe os?

Jeg håber, der bliver mange ting at fejre i det nye år, og jeg vil ønske for jer alle, at I må få et 2008 fyldt med kærlighed, glæde og fred. Må Gud give os, hvad han finder bedst for os af både fryd og smerte.

Godt nytår! - og pas nu på dig selv…

 

Min gravsten november 6, 2007

Gemt under: Carl Olof, Fremtiden, Kristendom — JLo @ 12:48 am

Jeg kan vældig godt lide at gå tur på kirkegården. Nogle vil synes, det er lidt morbidt, men jeg kan faktisk godt lide at gå rundt og kigge på gravsten, for de fortæller en historie, om det menneske, de er rejst til minde om. Samtidig gør det mig også lidt vemodig og trist at se på alle de sten, som tydeligvis er sat som en slutning. “Tak for alt” står der måske. De ejer ikke håbet om, at det ikke var “alt”. De tror, det var slutningen. Ind imellem passerer man også de herligste gravsten, som vidner om mennesker, der netop har knyttet sig til håbet om en evighed hos Gud. Sådan en gravsten vil jeg gerne have. En gravsten som kan være et vidnesbyrd om det håb, jeg ejer i Jesus:

Døden er besejret, så helt og fuldt, at skønt den endnu forskrækker os, så er den i virkeligheden for de kristne kun som en liflig søvn - en hemmelig underjordisk vej til det livets hjemland, de længes mod.”

C. O. Rosenius

Det skal der stå på min gravsten, når jeg engang skal herfra. Døden får ikke det sidste ord. Nok kan den forskrække os, men det er også alt, den kan gøre ved os, for vi skal jo hjem :-)

 

Den nemme måde oktober 25, 2007

Gemt under: Fremtiden, Politik — JLo @ 10:37 pm

Hvis man nu faktisk ikke rigtig gider sætte sig ind i politik eller måske bare ikke kan gennemskue det er dr.dk kommet med en hjælpende hånd.

Ved at besvare nogle få spørgsmål kan de nemlig fortælle dig, hvilke politikere, du er mest enig med og derfor skal stemme på ved folektingsvalget.

Edit: Mit link til DR’s test fungerer ikke, og jeg kan ikke finde testen igen. I stedet vil jeg henvise til politikens lignende test, som faktisk også er lidt mere udførlig! Klik her

Mit test-resultat ser sådan ud:

Socialistisk Folkeparti

Marianne Madsen

90%

Kristendemokraterne

Hanne Wahl

90%

Kristendemokraterne

Sten Fyhn Mortensen

88%

Kristendemokraterne

Peter Øhrstrøm

88%

Det Radikale Venstre

Hans-Jørgen Jagd

85%

På listen over de politikere, jeg er mest uenig med ligger der 5 kandidater fra Dansk Folkeparti, så der var egentligt ikke så store overraskelser i dr.dk’s orakel-svar.

Jeg tror dog nok, jeg skal sætte mig lidt mere ind i sagerne, inden jeg sætter krydset. Jeg elsker partilederrunder :-) Det er ren underholdning!

 

Made in China oktober 9, 2007

Gemt under: Fremtiden, Lommefilosofi — JLo @ 8:47 pm

Hvis man ikke ændrer retning, ender man der, hvor man er på vej hen.

-Kinesisk ordsprog

 Jeg ved godt, det lyder banalt, men hvor er der også meget visdom gemt i dette gamle kinesiske ordsprog.

 

Hr og Fru Danmark september 9, 2007

Gemt under: Andreas, Fremtiden — JLo @ 10:30 pm

 Så har Andreas og jeg skudt gang i en bryllupsblog. Der vil ikke komme posts hver eneste dag, men vi vil løbende holde jer opdateret med underlige, nyttige, ligegyldige, praktiske eller måske bare underfundige tanker og updates om alt muligt, der har med vores bryllup og ægteskab i det hele taget at gøre. Føl dig fri til at følge med, så meget du har lyst. Vi glæder os til at se dig på Hr og Fru Danmark.

 

BT har talt: Sådan bliver mit bryllup september 8, 2007

Gemt under: Andreas, Fremtiden — JLo @ 12:47 pm

Det traditionsrige bryllup

Du er en romantisk sjæl med øje for traditioner og der bliver sat alle sejl til ved dit bryllup. Du har glædet dig til dit bryllup siden du var en lille pige.
Dine gæster skal hygge sig og forkæles. Brylluppet er hjerternes fest og den skal holdes i familiens favn. Du har et stærkt planlægnings-gen, så intet er overladt til tilfældighederne ved din fest. Du er nostalgisk og husker naturligvis, at iføre dig noget nyt, gammelt, lånt og blåt, på din store dag.

Tag testen på BT’s hjemmeside.

 

At blive gift - fordele og ulemper juli 8, 2007

Gemt under: Andreas, Fremtiden — JLo @ 11:58 pm

Jeg har gået og tænkt lidt over det her med at blive gift. Kan det virkelig betale sig? Jeg har lavet en lille liste over fordele og ulemper:

Ulemper:

Man skal sove sammen med en mand, som sikkert snorker

Man må skifte sit efternavn ud med et -sen-navn og kan derfor ikke længere kalde sig JLo.

Man får fællesøkonomi og kan ikke længere købe alle de sko, man gerne vil.

Man bliver pludselig frue istedet for det noget mere charmerende frøken.

Folk begynder deres utrættelige spørgen om, om man ikke snart skal have børn. (Undskyld Anna og Simon!)

Fordele:

Man får en helt fantastisk dyr ring, som er ufatteligt smuk.

Man kan få lov at sy den vildeste kjole uden at bekymre sig om, om man er overdressed.

Man får lov at vågne op sammen med ham den søde hver morgen - behøver man flere grunde???

Alt dette blot for at fortælle, at jeg på baggrund af ovenstående overvejelser har sagt ja til, at jeg gerne vil gifte mig med Andreas (Akipsen). Ringen må I få at se en anden dag - den er helt fantastisk!

 

Lort og lilje juli 4, 2007

Gemt under: Fremtiden, Hedemølle, Lommefilosofi — JLo @ 5:31 pm

Jeg er igang med at pakke. Imorgen forlader jeg det smukke hul og vender mod staden. Pakning kræver en del oprydning og sortering, og i denne proces faldt jeg over et Luther-citat, jeg har skrevet ned på et stykke papir på et tidspunkt. Jeg synes, det er ret herligt.

For kærlighed er blind og falder (i sin blindhed) lige gerne på en lort som på en lilje.

 

Mit liv er i Guds hænder juni 30, 2007

Gemt under: Fremtiden, Hedemølle, Kristendom — JLo @ 8:06 pm

afslutning-he-038.jpg

Farveltid på plænen

Der har været lidt stille her på bloggen de seneste dage. Der er nemlig sket en frygtelig masse på Hedemølle. I torsdags tog vi på kanotur. Det blæste godt, og en af eleverne fortalte mig idag, at de, mens de havde siddet ude i kanoen og kæmpet længe uden at komme videre, havde skreget til Gud, at det kunne godt være, at han havde skabt naturen smuk, men særlig praktisk var den ikke! Det er nu meget sødt, synes jeg. Godt solskoldede i ansigterne kom vi hjem igår, hvor vi om aftenen havde gallafest. Det var festligt og vemodigt for eleverne, for de vidste jo godt, at det blev den allersidste aften, de havde sammen i det fællesskab, som de har levet i i næsten et år. Idag tog de hjem, og jeg har stadig ikke helt fattet, at det er slut.

For de 91 elevers og mit eget vedkommende skal noget nyt til at begynde. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på en sang, som jeg holder meget af.

Foran mig går en vej, jeg ikke kender

en sti hvorom idag jeg intet ved.

Jeg aner ikke, hvad imorgen hænder

om dagen bringer kampe eller fred.

Men ét jeg ved:

Mit liv er i Guds hænder,

og Gud er evig kærlighed.

Findes der noget mere trygt end at være i de hænder, som tilhører den eneste, der virkelig er evig kærlighed. Hvad skal vi da frygte? Om dagen bringer kampe eller fred, så må vi vide, at vores liv er i Guds hænder, og han har ikke tænkt sig sådan lige at give slip på det. Så kan vi da trygt bevæge os ud i det uvisse i vished om, at vi ikke bevæger os uden for Guds hånd.