Ved du ikke, hvad du skal bruge din søndag eftermiddag på, så kunne du jo tage til møde på Grønbakken klokken 16:30, men du kunne også bevæge dig til Emdrup Kirke, hvor koret Manna, som jeg synger i giver koncert sammen med bigbandet Jim Jam.
Koncerten starter klokken 16:00. Jeg ved ikke om/hvad det koster, men det er under alle omstændigheder pengene værd 
Kom glad kom frisk og tag alle dine venner med.
Jeg var hos lægen idag med en mulig madforgiftning, men det er såmænd ikke madforgiftningen, dette indlæg skal handle om. Da jeg træder indenfor hos lægen, er det første, jeg opdager, en væg dækket af akvareller med kristne motiver og Bibelvers. Min læge har et kæmpe sølvkors om halsen, og da jeg viser hende mit sundhedskort, som sygesikringsbeviset nu så fint hedder, smiler hun genkendende og siger ”Lodahl - sikke et fint efternavn!” Ude i venterummet, som er propfyldt af mennesker med anden etnisk baggrund - det er jo Amagerbrogade - ligger der børnebøger med Noas ark og andre Bibelhistorier. Hvor var det en dejlig følelse. Tænk engang - nu er jeg fri for at skulle forklare en mistroisk læge for 17. gang, at jeg altså ikke har været i seng med min kæreste og at alle mine problemer ikke skyldes, at jeg kommer fra en streng og umenneskelig indre missionsk familie!
ELM har fornylig lanceret et koncept i samarbejde med KFS og dansk Etiopermission, der hedder Jobmission. Normalt handler det om, at man finder et arbejde i et land, som ellers er lukket for kristne missionærer. Her kombinerer man så sit arbejde og missionen om at forkynde evangeliet om Guds kærlighed til mennesket.
Men det behøver man altså ikke rejse til Saudi Arabien for at gøre. Min læge driver jobmission i sin klinik. Hvordan kan vi være missionærer på vores arbejde eller studie? Jeg tror, det er en overvejelse værd.
Jeg var til gensynsfest for ELU i Skjern i lørdags. Her nævnte Nicolaj Wibe i sin tale, at han havde hørt om en afrikaner, som havde sagt, at vi europæere var så glade for at snakke om mission, men vi havde ingen nød for de mennesker, som endnu ikke havde mødt Gud. Måske er der noget sandt i det. Jeg tror ihvertfald kun der er en måde at få denne nød for vores næstes frelse. Vi skal simpelthen ud og møde dem, lære dem at kende,bruge tid sammen med dem, være noget for dem. Vi kristne er enormt gode til at danne subkulturer, og hvor er det da også hyggeligt at tage en kop kaffe sammen med de kristne venner, men behøver det også være dem, vi altid går i biografen med, inviterer hjem til en hyggesludder, inviterer med til vores fester osv.?
Jeg har et eller andet med klassikere, om det så er sko, film eller musik men allermest når det kommer til bøger. Der må jo være en grund til, at klassikerene er blevet klassikere, og det er så mit projekt at finde denne grund. I min læsning af Martin Andersen Nexøs Pelle Eroberen faldt jeg over et pudsigt lille stykke, som jeg vil dele med jer:
I en gård i Blågårdsgade var der en stimmel mennesker, Pelle gik derind. Det var en gårdmissionær, han havde bornholmerens syngende dialekt, og det ejendommelige udtryk i øjnene, som Pelle huskede fra de hellige i sin barndom.
Ja, det kan vel næppe være ELMs spæde ungdom, der her er skildret, men sjovt er det nu alligevel.
 | JLo on Futurisme ??? |
 | praesten on Futurisme ??? |
 | Simon on Futurisme ??? |
 | Madsvj on Futurisme ??? |
| JLo on Charterferie i Albanien??… |
 | frovin on Charterferie i Albanien??… |
 | Tom on Charterferie i Albanien??… |
