Det er efterhånden ved at være lang tid siden, min gæsteskribent C.O. har været på banen. Jeg var faktisk lige ved at blive bekymret for, om han lå og rallede i en vejkant et sted oppe i Sverige. Men nu har han altså givet lyd fra sig igen. Denne gang kort og godt men med god tyngde, synes jeg:
Vejen til vished - den eneste rette vej - er at tage Gud på ordet.
Jeg kan vældig godt lide at gå tur på kirkegården. Nogle vil synes, det er lidt morbidt, men jeg kan faktisk godt lide at gå rundt og kigge på gravsten, for de fortæller en historie, om det menneske, de er rejst til minde om. Samtidig gør det mig også lidt vemodig og trist at se på alle de sten, som tydeligvis er sat som en slutning. “Tak for alt” står der måske. De ejer ikke håbet om, at det ikke var “alt”. De tror, det var slutningen. Ind imellem passerer man også de herligste gravsten, som vidner om mennesker, der netop har knyttet sig til håbet om en evighed hos Gud. Sådan en gravsten vil jeg gerne have. En gravsten som kan være et vidnesbyrd om det håb, jeg ejer i Jesus:
Døden er besejret, så helt og fuldt, at skønt den endnu forskrækker os, så er den i virkeligheden for de kristne kun som en liflig søvn - en hemmelig underjordisk vej til det livets hjemland, de længes mod.”
C. O. Rosenius
Det skal der stå på min gravsten, når jeg engang skal herfra. Døden får ikke det sidste ord. Nok kan den forskrække os, men det er også alt, den kan gøre ved os, for vi skal jo hjem 
Jeg faldt over et citat af Augustin, mens jeg bladrede nogle Rosenius-notater igennem, og jeg synes faktisk, det er ret skarpt formuleret. Simpelt men dog kompliceret:
“Det nye testamente ligger skjult i det gamle, og det gamle ligger åbent i det nye.”
At det nye og det gamle testamente skulle være modsætninger er vel nok en af de mest udbredte misforståelser om Bibelen og om Gud, men som Augustin antyder, går der altså en fin rød tråd hele vejen igennem denne fantastiske komplekse bog.
Det kan være meget sjovt at se, hvilke søgninger folk har foretaget for at komme ind på min blog. Langt de fleste omhandler tatoveringer, men ind imellem dukker der også nogle op, som virkelig får mig til at ønske, at jeg kunne give vedkommende et svar. Sådan en søgning havde jeg for nylig. “Tror du Gud synes, jeg er god nok?” Nej! Det tror jeg ikke, men det er jo sådan set heller ikke det, det handler om.
Jeg har fået et hårspænde af Andreas, som er næsten magen til det her: 
Det kan være lidt svært at se, men der står, “Gud elsker mig” på den. Det er det, det handler om. Det fantastiske ligger jo netop i, at Gud elsker mig, selvom jeg ikke er god nok. Det ved Gud godt. Derfor sendte han jo netop sin søn til jorden, for at han kunne være god nok i vores sted. Det fejlfrie liv, Jesus levede, vil Gud tilregne os, hvis vi vil tage imod det!
Jeg får endnu engang lyst til at citere den gode hr. Rosenius:
“Vejer end din synd tungt i vægtskålen, så vejer det, Gud har gjort, dog tusind gange mere”
“Mener du med din omvendelse, din anger og bøn at skulle gøre noget til din frelse, så kommer du for sent”
Så fik min gæsteskribent, C.O. igen lyst til at berige os med lidt af sin visdom.
Kristus er død for mig, for mig - og derpå trodser jeg. Ikke jeg, men Kristus har opfyldt loven og lidt den død, der var syndens løn. Det skete for mig, det strækker til for alle mine synder, det er nok, evigt nok - det hviler jeg i.
Så er min gæsteskribent Carl Olof på banen igen med nogle interessante og frigørende tanker, han gerne vil dele med jer.
Omvendelse, anger og tro kræves ikke for Guds skyld men for synderens. Det skal ikke bevæge Gud til at give nåde, men bevæge synderen til at modtage den. Og den, der ser det at komme til Kristus som sin eneste redning, han har nok, både af anger og bod og tro, til allerede at være benådet i ham.
Så er jeg også hoppet med på vognen og har fået mig en gæsteskribent. Navnet er Carl Olof, han er 193 år gammel og kommer fra Sverige. Han er en meget kær ven af mig og vis, så her bringer jeg hans indlæg:
Når talen falder på evangeliet, tror de fleste, at de ved alt om det, mens sandheden er den, at ikke et eneste menneske fuldt ud har forstået det. Vi tror, vi er udlærte heri, og når der tales om det, venter vi utålmodigt på at høre noget andet: Hvad der følger efter. Måske tænker vi: Jeg ved nok, hvad jeg skal tro, jeg kender Guds nåde. Men hvordan skal vi være, og hvad skal vi gøre? Lad os hellere høre noget om det.
Fejlen er snarere den, at vi kender for lidt til evangeliet. Hvad det indeholder, og hvilken kraft der er i det. Den som har let ved at tro det, har ikke fattet hvor utroligt, det er!
Det ville ikke være vanskeligt at følge Jesus, elske og tjene ham og bekende hans navn, lide og fornægte sig selv, hvis vi blot kunne tro evangeliet.
 | JLo on Futurisme ??? |
 | praesten on Futurisme ??? |
 | Simon on Futurisme ??? |
 | Madsvj on Futurisme ??? |
| JLo on Charterferie i Albanien??… |
 | frovin on Charterferie i Albanien??… |
 | Tom on Charterferie i Albanien??… |
