Springtime april 19, 2008

Foråret er kommet til staden, og hvor ville det egentligt have været en dejlig dag med Starbuckskaffe udenfor i solskinnet uden jakke på og med ham den søde ved siden af, hvis det da ikke lige var fordi, Starbucks ligger i lufthavnen, og anledningen var, at jeg skulle sende Andreas med et fly til Færøerne. Jeg begynder ligesom at forstå idéen i at Paulus ikke havde en kone med alle de missionsrejser.

Nå, men for at muntre mig selv lidt op har jeg altså trodset fysioterapeutens bud og givet bloggen et nyt forårslook. Så må vi se, om det kan hjælpe mig igennem de næste 9 dages pine.

De smukke unge mennesker marts 19, 2008

Hvis nogen skulle have lyst, er der nu lagt lidt billeder fra vores bryllup ud på bryllupsbloggen Hr og Fru Danmark.

Et helt nyt liv februar 26, 2008

Et helt nyt menneske med et helt nyt liv - eller sådan noget. Dåbsattesten er ihvertfald ændret, og jeg har endda fået nye initialer på arbejdet.

Bloggen har ligget brak, og jeg får ikke engang tilskud til det, men lad os nu se, om der ikke kan laves om på det.

Nu er brylluppet ihvertfald vel overstået, og selvom der stadig står en del flyttekasser rundt omkring, så er den dejlige 3-værelses på Amager ved at være ret beboelig - ja, jeg vil næsten gå så langt som til at kalde den hyggelig.

Det er dejligt men også udfordrende at blive gift. Fx. ved jeg, at jeg i morges glemte at skylle min tallerken af. Vi må håbe, han bærer over med mig, ellers er jeg vist på skideren. Der er mange ting, man lige skal finde ud af, men mon ikke, vi nok skal klare det. Han er jo så rar den gode Andreas!

Hul i hovedet november 20, 2007

“… Om du er ung eller gammel må du lære at forstå, at du har kun et hoved at brug’ slå det ikke i tu!”

Åh ja… det var gode tider, da man var lille og fik kassettebånd i fødselsdagsgave af Børnenes Trafikklub.

Jeg har ejet en cykelhjelm før. Det startede med en af de fantastiske neongule, som alle havde, da jeg var barn. Siden hen - da jeg gik på efterskole - blev det til en grøn og blå model, men nu har jeg for første gang i mit liv haft en cykelhjelm, som jeg faktisk ikke synes, er grim.

Jeg hader at cykle med hjelm, for man kan umuligt sætte sit hår på andre måder end den kedelige hestehale, men jeg gjorde det for Andreas’ skyld - og nåja… så også lidt for mit eget hoveds skyld. Er den ikke fin?

Jeg lover, at mit næste indlæg ikke kommer til at handle om cykler!

Forkølelses-kit oktober 22, 2007

Alt hvad man har brug for for at overleve det danske efterår - og vinter - og forår, og nå ja -også sommeren, hvis man er rigtig uheldig. 

Hr og Fru Danmark september 9, 2007

 Så har Andreas og jeg skudt gang i en bryllupsblog. Der vil ikke komme posts hver eneste dag, men vi vil løbende holde jer opdateret med underlige, nyttige, ligegyldige, praktiske eller måske bare underfundige tanker og updates om alt muligt, der har med vores bryllup og ægteskab i det hele taget at gøre. Føl dig fri til at følge med, så meget du har lyst. Vi glæder os til at se dig på Hr og Fru Danmark.

BT har talt: Sådan bliver mit bryllup september 8, 2007

Det traditionsrige bryllup

Du er en romantisk sjæl med øje for traditioner og der bliver sat alle sejl til ved dit bryllup. Du har glædet dig til dit bryllup siden du var en lille pige.
Dine gæster skal hygge sig og forkæles. Brylluppet er hjerternes fest og den skal holdes i familiens favn. Du har et stærkt planlægnings-gen, så intet er overladt til tilfældighederne ved din fest. Du er nostalgisk og husker naturligvis, at iføre dig noget nyt, gammelt, lånt og blåt, på din store dag.

Tag testen på BT’s hjemmeside.

Parentesvoldtægt september 2, 2007

Jeg er et menneske med mange principper, og et af dem har i mange år været, at jeg ikke ville læse Harry Potter. Nu da den sidste bog er kommet, og hysteriet ingen ende vil tage, har jeg følt mig presset til at finde ud af, hvad det mon kan være, der kan få Andreas til at taget tidligt hjem fra mig for at læse. Jeg er netop blevet færdig med bog nummer 2 “Harry Potter og hemmelighedens kammer”, og jeg er altså stadig ikke rigtigt overbevist. Det undrer mig faktisk ikke, at J.K. Rowling havde problemer med at finde et forlag, som ville udgive hendes bøger, for jeg irriterer mig grueligt over, hvor sprogligt dårligt det er. Især springer hendes totalt groteske brug af parenteser mig i øjnene. Her er et eksempel, som skal tjene til at illustrere, hvad jeg mener:

Harry kunne ikke afgøre, hvad der var festens højdepunkt: Om det var, da Hermione løb ham i møde, mens hun jublede “Du løste mysteriet!” eller om det var, da Justin kon hen fra Hufflepuff-bordet og gav ham hånden, mens han undskyldte mange, mange gange at have næret de uretfærdige mistanker; eller om det var, da Hagrid pludselig viste sig klokken halv fire om natten og klappede Harry og Ron så hårdt på skuldrene, at de klaskede hovederne ned i deres dessert; eller om det var, da Dumbledore gav alle besked om de fire hundrede point, Gryffindor-kollegiet havde fået for deres indsats (hvilket betød, at Quidditch-pokalen var sikret for andet år i træk), eller om det var, da professor McGonagall rejste sig og sagde, at eksamen var blevet aflyst som en gave til samtlige elever (”åh nej!” sagde Hermione); eller om det var, da Dumbledore meddelte, at den uheldige professor Smørhår ikke kunne undervise i det følgende skoleår, fordi han måtte rejse bort for at få sin hukommelse tilbage - adskillige lærere deltog i jublen, der fulgte efter denne nyhed.

Dyb vejrtrækning efter dette længe ventede punktum! En sætning som er alt for lang, og som ovenikøbet indeholder hele to ligegyldige parenteser.

Min læsning af Harry Potter stopper dog ikke her. Jeg må simpelthen finde en løsning på mysteriet om, hvad der fængsler fuldvoksne mennesker så nådesløst til en børnebog.

Jeg har et turbånd til Tivoli, altså eksisterer jeg! august 18, 2007

Det lugter lidt af brændt timian, men der er vist ingen tvivl om, at dunsten fra den tykke brændende rulle, som hende ved siden af stikker i munden, kommer fra noget andet og lidt mere ulovligt. Ryggen og benene gør ondt efter en 10 timers arbejdsdag. Alligevel står jeg her på Plænen - eller i grusgraven, om man vil - midt inde i Tivoli.

“Bo Kaspers Orkester? Hvem er de?” Ja, sådan spurgte en af mine kollegaer mig faktisk i går i frokostpausen. Jeg havde lidt ondt af ham. Han aner jo ikke, hvad han går glip af.

Som ELMer forventes det af og til, at man forstår svensk. Jeg mindes med gru, når der kom svenske missionærer med deres lysbilleder nede i missionshuset, og jeg fattede ikke en bjælde. I går var en af de dage, hvor jeg ville ønske, at jeg forstod lidt mere svensk, for jeg tror, der kom mange vise ord fra scenen. Overskriften for dette indlæg var omtrent, hvad jeg fik fat på.

Men nu var det jo heller ikke det, vi var kommet efter. Selvom Bo Kaspers Orkester havde taget sig bedre ud i et lille café-miljø, så var det en fantastisk oplevelse. Også selvom guitaristen mindede skræmmende meget om Peter AG.

De gutter kan virkelig nogle ting, og havde det ikke været for de ømme ben, den smadrede ryg og Andreas, som skulle tidligt op på arbejde, så kunne de for min skyld godt have spillet til den lyse morgen. Dygtige musikere bliver man ikke sådan lige træt af at høre på.

Dårlige undskyldninger er der nok af august 1, 2007

… Her er en top 5 over grunde til, at jeg slet ikke får skrevet nok på min blog:

1. Det trådløse internet i lejligheden virker ikke, så jeg bliver nødt til at sidde inde hos Sara, som jeg bor sammen med, når jeg skal på nettet.
2. Min computer tager en krig om at starte og kan absolut ikke holde på batteriet, så hvis man kommer til at hive stikket ud, går den ud med det samme. Min bærbare computer er altså ved at blive lettere stationær.
3. Jeg er lige begyndt på mit nye arbejde, som kræver en masse energi.
4. Jeg bor nu kun 10 minutter på cykel fra Andreas.
5. Resten af blogverdenen lader også til at være gået lidt i stå.