Jeg er simpelthen så uinspireret for tiden. Jeg trænger til at komme tilbage på skolebænken på næsen i bøgerne og komme ud i den intellektuelle verden igen.I formiddags da jeg lå på sofaen og var syg, bestemte jeg mig for, at jeg lige så godt kunne give mig selv en lille kulturel oplevelse, så jeg smed den 8-dobbelte oscarvindende Cabaret i anlægge.Efter at have set den undrer jeg mig nu bare over, hvorfor jeg dog ikke har fået set den noget før. Det er simpelthen en genial film, som handler en hel del mere om den spirende nazisme i 30′ernes Tyskland, end den til at starte med giver indtryk af.Brutaliteten og frygten kommer til at stå i en så skærende kontrast til den muntre musik og de let påklædte damer på natklubben, hvor Liza Minelli spiller den mest fascinerende cabaret-sanger.Jeg vil gerne dele slutningen af filmen med jer. (Bare rolig – den afslører ikke noget vigtigt, hvis nogen skulle få lyst til at se filmen selv.)Her bliver fortrængelsen så tydelig, at det er helt sørgeligt.
Where are your troubles now?Forgotten?I told you so.We have no troubles here!Here life is beautiful!The girls are beautiful!Even the orchestra is beautiful!
Jahh, jeg hader musicals. Det er ikke fordi at musicals er fedt at hade for det er det – lige så vel som Nik og Jay er fede at hade – men jeg hader musicals.
Det er ikke fordi jeg ikke har givet det en chance. Jeg har set følgende: Atlantis, Phantom of the Opera, West Side Story, Cabaret, My Fair Lady og mange flere… plus nogle efterskole musicals.
Jeg kan ikke lide musicals – MEN! – Cabaret er nok den bedste musical jeg har set. Den vil nemlig mere end bare at vise lidt kærlighed og lade alle dø til slut lige efter det store dansenummer.
Cabaret er en musical, der er i min bevidsthed er blåstemplet.
Jeg må indrømme, at jeg har lidt af en svaghed for musicals. Jeg er fx. helt og, aldeles forelsket i Les Miserables. Den har nemlig som Cabaret flere lag. http://lodahl.wordpress.com/2007/06/12/hvad-victor-hugo-lærte-mig/ Cabaret er genial på en anden måde. Jeg elsker den måde, nazismen bliver totalt underspillet og idylliseret. Det er genialt.