Kære Hedemølleelever oktober 24, 2007
…og andet godtfolk, der læser med.
Jeg har haft et indlæg her på min blog, som behandlede emnerne kristen punk, håndtegn og attitude. Jeg skrev det, fordi jeg var i tvivl om, hvordan jeg skulle håndtere, at flere af eleverne kom til mig og var kede af den musik, der blev spillet til et par af festerne på skolen. Jeg skrev det ikke for at hænge nogen ud eller svine nogen til men blot fordi jeg bekymrer mig for jeres ve og vel og vil jer det bedste, for I er jo nogle herlige unge mennesker. Jeg er virkelig ked af, at jeg tilsyneladende har gjort nogle af jer kede af det pga. mit indlæg, og jeg har derfor valgt at slette det, for det var langt fra, hvad jeg ønskede. Her på bloggen vender jeg ting og sager fra min hverdag med mine venner, og det var så også det, jeg havde tænkt med det pågældende indlæg. Som sagt er jeg virkelig ked af det, hvis nogen føler sig trådt på, for det har ikke været min mening. Hvis nogen har lyst til at snakke om det, kommer jeg til elevstævne på lørdag, og vil hellere end gerne tage en snak med jer om det.
He 06-07 forever!
Peace, love and harmony
-Johanne

Mand, du hængte ikke nogen ud eller noget. Men du viste med dit indlæg, at der godt må være en sammenhæng mellem det vi tror på, og det vi giver os i kast med. Dét håber jeg sådan set både Hedemøllerter og alle andre tænker lidt over.
Det var egentlig ret sjovt at læse det her som gammel elev på Hedemølle. Det var nu en god tid. Godt at se at det stadig er et godt sted for unge kristne at være.
Det er det absolut.