Black is the new black oktober 21, 2007
… Det siger alle modemagasinerne ihvertfald, så nu er jeg også gået lidt i sort her på bloggen. Jeg er dog lidt bekymret for læsevenligheden, hvad synes du? Fremprovokerer det vinterdepression i en uhensigstmæssig grad, så lad mig vide det. Det vil jeg nemlig helst ikke have siddende på min kappe.
Og det gik så hen og blev blåt istedet.
Nej, hvor er det bare fantalastisk, så læsevenligt det er.
Aaaaaaaaaaargh… det går slet ikke. Mine sider er jo væk. Jeg prøver noget andet.
Og det endte så med dette meget mere opmuntrende hvide og blå tema…
Ak, jeg trænger også bitterligt til et nyt template!
Jeg var egentligt meget glad for det grønne, men det var simpelthen umuligt at få billeder og tekst til at se pænt ud sammen.
Jeg er gået i sort for længe siden
Oh yeah… det var faktisk det tema, jeg havde valgt, men jeg var træt af, at man ikke kunne se mine sider foroven.
Ja, jeg fandt også det grønne pænt nok, og samtidigt også lidt skægt, fordi det var så grønt. Men dette nye er jo også ganske nysseligt!
Jow jow, forandring fryder!
Inde hos os kører vi en template som vist nok bare skulle være midlertidigt, men det er vist mere eller mindre permanent nu.
Sådan er der desværre nogle ting der fungerer.
Ja, jeg ville blive forvirret, hvis I ændrede den, selvom jeg faktisk ikke er så pjattet med det der 4-kolonne-halløj.
Nicolaj: Don’t change it. De 4 kolonner er jeres varemærke - blandt andet derfor blev jeg så forvirret og frustreret da Simme i sin tid prøvede det
Jeg troede vores mareværke var de humoristiske og velskrevne indlæg med en relevant pointe bag, vinklet på den lækre måde.
Det er åbenbart fire kolonner, men det er da egentlig meget fedt at have et visuelt varemærke. I starten var det vildt irriterende at spalterne ikke er bredere når man skriver indlæg, men så bliver de automatisk ikke så lange.. Det er måske meget godt.
Nårh ja… Det er det vel også. Jeg går i hvert fald stadig og småklukker lidt over den med samvittigheden
Men æstetik er vel heller ikke det værste at markedsføre sig på, hvis indholdet vel at mærke kan leve op til det?
Det kan du have ret i.
Ja, nu kaldte jeg det med samvittigheden for nummer et, så jeg kunne lave en efterfølger uden at få dårlig smag i munden, men nu er jeg helt bange for at lave en efterfølger. Alle læserne har jo dannet sig et billede af hvordan det har fortsat fra hvor den første sluttede. Kan jeg leve op til det?