Farveltid på plænen
Der har været lidt stille her på bloggen de seneste dage. Der er nemlig sket en frygtelig masse på Hedemølle. I torsdags tog vi på kanotur. Det blæste godt, og en af eleverne fortalte mig idag, at de, mens de havde siddet ude i kanoen og kæmpet længe uden at komme videre, havde skreget til Gud, at det kunne godt være, at han havde skabt naturen smuk, men særlig praktisk var den ikke! Det er nu meget sødt, synes jeg. Godt solskoldede i ansigterne kom vi hjem igår, hvor vi om aftenen havde gallafest. Det var festligt og vemodigt for eleverne, for de vidste jo godt, at det blev den allersidste aften, de havde sammen i det fællesskab, som de har levet i i næsten et år. Idag tog de hjem, og jeg har stadig ikke helt fattet, at det er slut.
For de 91 elevers og mit eget vedkommende skal noget nyt til at begynde. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på en sang, som jeg holder meget af.
Foran mig går en vej, jeg ikke kender
en sti hvorom idag jeg intet ved.
Jeg aner ikke, hvad imorgen hænder
om dagen bringer kampe eller fred.
Men ét jeg ved:
Mit liv er i Guds hænder,
og Gud er evig kærlighed.
Findes der noget mere trygt end at være i de hænder, som tilhører den eneste, der virkelig er evig kærlighed. Hvad skal vi da frygte? Om dagen bringer kampe eller fred, så må vi vide, at vores liv er i Guds hænder, og han har ikke tænkt sig sådan lige at give slip på det. Så kan vi da trygt bevæge os ud i det uvisse i vished om, at vi ikke bevæger os uden for Guds hånd.
Yeah det er altid mærkeligt når det pludselig er slut!
Men, velkommen til KBH! Vi skal nok ta godt imod dig! Grill hver eneste aften osv! ses snart!
Det er jeg slet ikke i tvivl om, at I vil. Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg tror nu, det er meget godt, at jeg lige har et par dage her til at bearbejde året, inden jeg smutter videre i livet.
jeps, det har man brug for. hvis man haster igennem livet uden at se sig tilbage, siger erfaringen at det alligevel kommer og rammer én i nakken før eller senere…
Præcis. Jeg skal lige have skrevet en grundig evaluering af mit år her. Det er nok en meget god måde at få det lagt bag sig på, tror jeg.
Det føles så tomt når de søde små smutter… Skolen er pludselig meget stor og alt for stille. Jeg mindes at jeg i det skjulte fældede en bette tåre… Men man kommer over det og livet vender tilbage
Jeg var lige ved at fælde en lille tåre igår, da jeg skulle sige farvel til en stortudende dreng. Det var slet ikke til at bære. Nu har jeg lige fået sovet 12 timer… utroligt, men det må vel have været tiltrængt.
@JLo: Når tingene går allerbedst, går de rigtig hurtigt og lige pludseligt er tingene ovre inden man får set sig om. Sådan havde jeg det også med min snart overståede ferie på 3 uger…
Men, velkommen til Hovedstaden alligevel
Tak tak… problemet har nok nærmere været det modsatte. Jeg har gået og glædet mig til den dag, hvor det var slut så længe. Og at den nu er her er slet ikke til at forstå. Samtidig er det også rigtig trist at skulle sige farvel til alle de dejlige mennesker, jeg på en eller anden måde har lært at kende i år. Nogle af dem kommer man jo temmelig tæt på, når man sådan skal lege reservestoresøster for dem.
Ak ja, jeg mindes få gange, hvor jeg har tudet så meget, som sidste dag på efterskolen :’(
Kære “jlo”
Hvor er det smukt skrevet. Ameen. Må Gud give dig af sin altomfavnende kærlighed forevigt.
Tak for det, Helen. Selv om det nok ikke helt er den samme Gud, vi tænker på
Jo Jlo jeg mener faktisk at det er den samme Gud. Den Gud der skaber og den Gud der giver kærlighed. Men da kristen deler Gud op i 3 dele, så er det vel for egen regning. Så længe det er den samme kraft som står bag fænomenernes mirakler, så kan vi være enige.
Jeg tror på en Gud, som skaber og opretholder, ja. Men jeg tror også på en Gud, som ikke bare er kærlig. Jeg tror på en Gud, som er hellig, som ikke kan tåle synd. Jeg tror på en Gud som ikke bare kan se igennem fingre med min synd, men som kræver et offer. Det offer gav han selv. Han lod Jesus lide, så jeg kan være sammen med Gud, når mine dage her på jorden er slut. Det er den Gud, jeg tror på!
JLo/Helen:
samme Gud… tja, umiddelbart er svaret klart nej, for Gud kan logisk set ikke både være som han er i Islam og i Kristendom.
men på den anden side tror jeg at udgangspunktet var at det var den samme Gud. Islams syn på Gud er blot blevet forvasket ved Muhammeds tanker om Gud i Koran og i hadith litteraturen. Her gik det galt og gudsbilledet blev forvasket i forhold til sådan som Gud viste for mennesker gennem Israels historie og ultimativt ved Jesus.
Så muslimer henvender sig til den rigtige Gud, men med det forkerte fokus og gudsbillede. Og desuden, som JLo siger, så ja: uden Jesus mangles Forsoneren og højdepunktet i Guds plan for os mennesker!
Men det er bare umiddelbart mine tanker. se evt begyndelsen af følgende diskussion på Thomas Frovins weblog: “Er Allah en afgud?” http://tilvaerelsen.wordpress.com/2007/05/15/debat/
Sidder jo lige her og bliver totalt sentimental – har smidt Kim Larsen – Om Lidt Blir Her Stille – på Winamp. Minderne vælter jo frem med den sang og det billede…